Den smukke natur ved Lønstrup – Rubjerg Knude Fyr

De personlige projekter! Åha… Jeg elsker det, når der er dage fri i kalenderen til egne projekter.
Det er her, jeg får tid og rum til, at udvikle mig som fotograf og afløb for min kreativitet. Samtidig giver det mulighed for, at kombinerer interessen for frisk luft, natur og fotografering.

Lønstrup – Et mekka midt i naturen

I efteråret var jeg (igen) i Lønstrup i Nordvestjylland. Der har jeg slået mine folder en del gange efterhånden, for området skriger simpelthen på mig.

Indenfor bare relativt få kilometer ligger adskillige naturoplevelser og fotografiske perler og venter; Svinkløv Klitplantage, Thorup Strand, Slettestrand, Råbjerg Mile, Løkken i sin helhed og Rubjerg Knude Fyr – bare for at nævne nogle få. Sidst nævnte, Rubjerg Knude, kan man simpelthen kun elske. Den storslåede og barske natur kombineret med det gamle, magiske fyrtårn helt ud mod vandet… Det er nærmest eventyrligt, og måske også derfor, at stedet besøges i stimevis af amatører og professionelle fotografer fra hele verden.

Jeg har selvfølgelig også givet det et skud et par gange, men kun denne ene gang, har jeg være god nok til (*host* heldig *host*) at fange lyn. Jeg er helt tosset med, hvordan lynet understreger den alvor, der ligger i naturens kræfter på de kanter. Samtidig et symbol på den skæbne, som fyret kunne have lidt, hvis det ikke blev flyttet i ellevte time.

Den fascinerende natur og klinten

Længere nede ad kysten ligger Mårup Kirke – Eller rettere lå. Den gamle kirke blev for år tilbage fjernet, for at undgå nedstyrtning i havet. Nu er der kun knoglerne tilbage samt et stort anker, der stammer fra Fregatten, The Crescent, der forliste ud for Mårup under Napoleonskrigene i 1800-tallet.

Til gengæld byder stedet på en perfekt udsigt udover et af Danmarks flotteste og mest barske naturlandskaber.

Lønstrup og Rubjerg Knude Fyr

Brug for billeder?

  • Ring på 22 12 32 20

Lau Fotografi laver billeder til alle typer erhvervskunder – Mode, medarbejderportrætter, produkter, reklame og video.